top of page
13902688_10153924854694895_244003436558934900_n.jpg

Birdnerds rejse

Formidling med levende dyr

Birdnerds rejse startede i 2019. Vi leverer shows og formidling omhandlede dyrenes udvikling, også kaldet evolution. Vi tager udgangspunkt i de sidste 500 mio. år af jordens udvikling.

Her var der varmt nok, til at celler kunne leve og trives. Her begynder BirdNerds fortællinger omkring dyrelivet frem til nutidens dyrearter.  
Ud over at levere levende formidling, laver jeg kranier og skeletter til private, uddannelsesinstitutioner og zoologiske haver. 

En historie omkring hvordan det hele startede:

Mange spørger mig, hvor jeg er udlært henne og hvorfor jeg er så glad for fugle.....

Ja, fordi fugle er så mega spændende!!! Da jeg var lille, ville jeg gerne eje min egen dyrehandel kun med undulater og jeg havde undulater og en enkelt nymfeparakit i min barndom. Jeg voksede også op med en grå jaco på værelset, som var min brors. Jeg har stadig undulater den dag i dag.

Da jeg blev voksen og fandt ud af, at jeg ikke skulle være kok eller sælger - vidste jeg at det skulle være noget med dyr. Så fandt jeg ud af som 22-årig, at der var noget der hed dyrepasser og at man kunne leve af og passe dyr! Hvilket bare i sig selv den gang, var ret sejt - og stadig sejt den dag i dag! Nu står jeg 10 år efter og er selvstændig med at passe dyr. Jeg har levet af og passe dyr i 10 år (både under uddannelse og efter at jeg er blevet udlært) Nu det, at kunne leve af og passe de dyr, jeg synes er spændende og formidle om dyr, til børn og voksne er en drøm som er gået i opfyldelse! Jeg er udlært dyrepasser fra Bornholms Rovfugleshow i 2017 og har haft egen virksomhed siden februar 2019.

Siden jeg er udlært har jeg arbejdet mange forskellige steder. Både på Roskilde Tekniske Skole, hvor dyrepassere bliver uddannet, Zoologisk Have i København, Bornholms Rovfugleshow, forsøgsdyrs dyrepasser på Københavns Universitet, værkstedsleder på Grennesminde (STU uddannelse) og forskellige småjobs rundt omkring.

Nu har jeg faste børnehaver, hvor jeg kommer en dag om ugen, passer deres dyr og planter samt underviser børnene i dyr og natur. Jeg tager ud og bygger volierer og anlæg for kunder. Jeg rådgiver i hold af rovfugle og ugler. Jeg tager ud og laver shows med eksotiske dyr og lærer børn og voksne om den danske natur, med dyr fra andre lande af. Jeg laver undervisningsmaterialer for zoologiske haver og hjælper med at opbygge skoletjenester i zoologiske haver.

Jeg har fundet min hylde og laver alle de ting jeg synes er spændende og lever af det. DET ER EN DRØM SOM ER GÅET I OPFYLDESLE HER 4 ÅR EFTER START. Tak fordi i ville læse med, da jeg ved mange har spurgt ind til disse forskellige emner. Billedet er af mig og Loke, en gåsegrib fra Bornholms Rovfugleshow.

BirdNerds rejse: About

Reference billeder

BirdNerds rejse: Welcome
bottom of page